Den måde, vi staver og udtaler dele af et ord på engelsk, afhænger ofte af den eller de digrafer, det indeholder.
Disse digrafer er til stede i de ord, vi bruger hver dag. Ch'et i ost, ea'et i brød eller kn'et i knæ er digrafer.
Men hvad er en digraf egentlig? Begrebet er for lille til at forklare i indledningen, så du bliver nødt til at læse hele artiklen.
Når denne artikel er slut, ved du, hvad digrafer er i deres helhed, hvordan du underviser i dem, og hvordan du spotter dem i et hav af lyde.
Det vigtigste at tage med
- En digraf er et par bogstaver, der repræsenterer en enkelt lyd.
- Der er to hovedtyper: konsonantdigrafer og vokaldigrafer.
- Stumme digrafer bidrager ikke til udtalen, men optræder stadig i stavningen (tænk: gn, kn, mb).
- Digrafer introduceres tidligt i læse- og skriveundervisningen, normalt omkring femårsalderen.
- At lære at læse og stave med digrafer kræver gentagelse, eksponering og en lejlighedsvis påmindelse om, at engelsk ikke altid følger sine egne regler.
Lad os begynde.
Definition af en digraf
En digraf er, når to bogstaver sættes sammen og danner en enkelt lyd.
Det ligner måske først et almindeligt bogstavpar, men de opfører sig ikke længere som individuelle lyde.
Lyden af en digraf er ofte forskellig fra de lyde, du ville få, hvis du læste de to bogstaver hver for sig.
Du skal aldrig bekymre dig om, at AI opdager dine tekster igen. Undetectable AI Kan hjælpe dig:
- Få din AI-assisterede skrivning til at fremstå Menneskelignende.
- Bypass alle større AI-detektionsværktøjer med bare ét klik.
- Brug AI sikkert og selvsikkert i skolen og på arbejdet.
Tag for eksempel "sh" i ship. Hver for sig lyder "s" som /s/ som i sun, og "h" lyder som /h/ som i hat. Men sammen beholder de ikke deres oprindelige lyde. I stedet danner "sh" en ny, /sh/, som er et helt andet fonem.
Men da engelsk er engelsk, er ovenstående selvfølgelig ikke altid tilfældet.
Vi har mange digrafer, der giver lyden af et af de to bogstaver, der danner digrafen.
"Ck" i mursten laver f.eks. den samme /k/ lyd, som man hører i kat eller drage. Det tæller dog stadig som en digraf, fordi de to bogstaver arbejder sammen om at lave kun én lyd.
Digrafer opdeles normalt i to hovedgrupper: konsonantdigrafer og vokaldigrafer.
Når begge bogstaver i parret er konsonanter, som "ch" eller "ck", kalder vi dem konsonantdigrafer. Når parret består af vokaler, f.eks. "ai" eller "ea", kaldes de vokaldigrafer eller vokalhold.
Skriftligt engelsk indeholder mere end 125 digrafer. Omkring 75 af dem er konsonantdigrafer, og omkring 50 er vokaldigrafer.
Digrafer vs. konsonantblandinger: De vigtigste forskelle
Der er et andet begreb på engelsk, der hedder blends.
En blanding består af to eller flere konsonanter, hvor hvert bogstav beholder sin oprindelige lyd. Man kan stadig høre hver enkelt tydeligt, når ordet udtales.
Den største forskel mellem blandinger og digrafer handler om, hvordan lydene fungerer.
Tag et ord som klap.
Bogstaverne "c" og "l" kommer lige ved siden af hinanden, men de mister ikke deres identitet. "C" lyder som /k/, og "l" lyder som /l/, ligesom de gør i cat og log.
Så denne blanding af "cl" er det, vi kalder en konsonantblanding.
Sammenlign det nu med et ord som chat. Her deler "ch" sig ikke i en /k/ og /h/ lyd. I stedet danner det en helt ny lyd, /ch/. Det gør det til en digraf, fordi begge bogstaver tilsammen repræsenterer ét fonem.
Det er dog ikke altid sort-hvidt. Nogle kombinationer kan opføre sig forskelligt afhængigt af, hvor de optræder i et ord.
For eksempel danner bogstaverne "ng" normalt en digraf. I ord som ring, long eller bang hører man ikke et tydeligt /n/ efterfulgt af et /g/. I stedet er det én blandet lyd, /ŋ/.
Men det ændrer sig, når "ng" falder mellem stavelser i længere ord. Hvis du siger danger eller fungi højt, kan du høre /n/ og /g/ hver for sig. I disse tilfælde fungerer "ng" mere som en blanding end som en digraf.
For studerende, der arbejder på skoleprojekter, er Spørg AI fra Undetectable AI kan være en nyttig ledsager. Det kan hjælpe med at nedbryde begreber som dette klart og hurtigt.
Og hvis du nogensinde bliver usikker på sætningsstruktur, stavning eller grammatik undervejs, kan vores indbyggede Grammatikkontrol kan hjælpe med at glatte tingene ud.
Almindelige konsonantdigrafer
Kan du huske konsonantdigraferne (to konsonanter, der laver en enkelt lyd), som du læste om ovenfor?
Her er en liste over digrafer, der dækker flere konsonantdigrafer (ikke alle) med deres eksempler og den lyd, de laver:
| Digraf | Fonem (IPA) | Lyd | Eksempler | Tips til udtale |
| bb | /b/ | "b" som i flagermus | boble, bånd, hobby | Dobbelt "b" bevarer en stærk /b/ lyd. |
| bt | /t/ | "t" som i top | gæld, tvivl, subtil | Stumt "b" (kun /t/ udtales). |
| cc | /k/ | "k" som i drage | konto, beskylde, fodbold, hikke | Normalt før "a", "o", "u" (hård /k/ lyd). |
| ch | /tʃ/ | "ch" som i chip | stol, ost, kirke | Den mest almindelige "ch"-lyd. |
| ch | /k/ | "k" som i drage | skole, kaos, akkord, anker | Findes i græsk-afledte ord. |
| ch | /ʃ/ | "sh" som i sko | kok, maskine, champagne | Fransk/dansk udtale. |
| ci | /ʃ/ | "sh" som i sko | speciel, lækker, ældgammel | Typisk før "-tion" eller "-ous". |
| dg | /dʒ/ | "j" som i jump | dommer, bro, fudge, tvivlsom | Ofte efterfulgt af et stumt "e". |
| gh | /g/ | "g" som i ged | spøgelse, spaghetti, ghoul | Udtales kun i starten af ord. |
| ll | /l/ | "l" som i læbe | bold, træk, hej | Fordoblet "l" bevarer en tydelig /l/ lyd. |
| mb | /m/ | "m" som i kort | kam, tommelfinger, klatre | Det sidste "b" er stumt. |
| mn | /m/ | "m" som i kort | efterår, klumme, salme | Det sidste "n" er stumt. |
| ng | /ŋ/ | "ng" som i synge | ring, stærk, finger | Nasal lyd; undgå at tilføje et /g/ efter. |
| ph | /f/ | "f" som i fisk | telefon, delfin, graf | Repræsenterer altid /f/ (græsk oprindelse). |
| ps | /s/ | "s" som i sol | salme, psykologi, pseudonym | Stumt "p" (græsk-afledte ord). |
| rh | /r/ | "r" som i rød | rim, rytme, næsehorn | "h" er stumt (græsk oprindelse). |
| sc | /s/ | "s" som i sol | videnskab, scene, saks | Før "e", "i" eller "y". |
| th | /θ/ | Uudtalt "th" som i think | tynd, matematik, bad | Ingen stemmebåndsvibrationer (blød lyd). |
| th | /ð/ | Udtalt "th" som i dette | at, mor, glat | Stemmebåndene vibrerer (hårdere lyd). |
| th | /t/ | "t" som i top | timian, Thailand, Thomas | Sjældne undtagelser (navne/låneord). |
| sh | /ʃ/ | "sh" som i sko | skib, ønske, mode | Altid lyden /ʃ/. |
| Hvad? | /w/ | "w" som i våd | når, hval, hjul | Standard udtale. |
| Hvad? | /h/ | "h" som i hat | hvem, hele, hvis | Kun med nogle ord |
Almindelige vokaldigrafer
Jeg kom kort ind på vokaldigrafer tidligere. Lad os se nærmere på dem nu.
For at opsummere er en vokaldigraf, hvor de kombinerede bogstaver repræsenterer en enkelt vokallyd.
En vokaldigraf involverer typisk mindst ét vokalbogstav.
I ordet ko er lyden /ou/ f.eks. repræsenteret af et vokal-konsonantpar.
Det samme gælder for /oi/ i toy og /ar/ i dark. Hvert af disse eksempler indeholder digrafer, der producerer vokallyde, selvom de inkluderer konsonanter i bogstavparret.
Men denne regel er ikke så enkel, som den lyder.
Du vil støde på vokaldigrafer, hvor begge bogstaver er vokaler, enten den samme vokal eller forskellige.
Eksempler er ai i brain, ou i bounce, oo i book, ee i cheese og mange flere.
Vokaldigrafer optræder ofte i midten af ord, men det er heller ikke en streng regel. De kan også optræde i begyndelsen (ooze) og i slutningen (blue).
Her er en liste over digrafer, der indeholder flere vokaldigrafer.
| Digraf | Fonem (IPA) | Lyd | Eksempler | Tips til udtale |
| ai | /eɪ/ | "ay" som i dag | Regn, maling, hale | Normalt i starten/midten af et ord. |
| ay | /eɪ/ | "ay" som i dag | spille, blive, forsinke | Typisk i slutningen af ord. |
| ea | /iː/ | "ee" som i se | spise, drikke te, drømme | Den mest almindelige lyd. |
| ea | /ɛ/ | "eh" som i seng | brød, død, hoved | Mindre hyppigt; undtagelser. |
| ee | /iː/ | "ee" som i se | se, træ, ost | Altid lang /ee/ lyd. |
| dvs. | /iː/ | "ee" som i se | Tyv, mark, tro | Som regel midt i et ord. |
| dvs. | /aɪ/ | "øje" som i himmel | tærte, dø, lyve | Ofte i slutningen af ord. |
| oa | /oʊ/ | "Åh" som i "gå | båd, frakke, vej | Altid lang /o/ lyd. |
| oe | /oʊ/ | "Åh" som i "gå | tå, hakke, fjende | Normalt i slutningen af ord. |
| ue | /uː/ | "oo" som i måne | blå, ledetråd, sand | Ofte efter "g" eller "l". |
| ui | /uː/ | "oo" som i måne | frugt, juice, dragt | Almindelig i ord med flere stavelser. |
| oo | /uː/ | "oo" som i måne | Måne, ske, mad | Lang /oo/ lyd. |
| oo | /ʊ/ | "uh" som i bog | bog, fod, god | Kort /oo/ lyd. |
| Ou | /aʊ/ | "Uh" som i ko | ud, hus, sky | Almindelig i ord med én stavelse. |
| Ou | /ʌ/ | "uh" som i kop | ung, problemer, land | Undtagelser i flerstavelsesord. |
| ow | /aʊ/ | "Uh" som i ko | ko, nu, pande | Ofte i slutningen af ord. |
| ow | /oʊ/ | "Åh" som i "gå | sne, vokse, langsomt | Mindre hyppigt; undtagelser. |
| oy | /ɔɪ/ | "oy" som i dreng | dreng, legetøj, nyde | Altid i slutningen af stavelser. |
| oi | /ɔɪ/ | "oy" som i dreng | mønt, stemme, olie | Som regel midt i et ord. |
Et andet vigtigt begreb inden for denne kategori er splitdigrafen.
Delte digrafer involverer to bogstaver, der repræsenterer en enkelt vokallyd, men som er adskilt af en konsonant.
Den mest almindelige struktur omfatter en vokal efterfulgt af en konsonant og derefter et "e" i slutningen af ordet.
Disse ord kaldes nogle gange for "magiske e" eller "stumme e" i programmer for tidlig læsning.
Tænk på ordet reb. Vokallyden /oa/ repræsenteres af bogstaverne "o" og "e" med konsonanten "p" imellem.
På samme måde indeholder kite den lange /i/ lyd, der skabes af parret "i" og "e", delt af konsonanten "t".
Der er i alt seks splitdigrafer, som er angivet nedenfor. Nogle variationer er dog ikke dækket nedenfor.
Der henvises til denne PDF af vokaldigrafer for alle almindelige vokaldigrafer og splitdigrafer med alle variationer.
| Digraf | Fonem (IPA) | Lyd | Eksempler | Tips til udtale |
| a-e | /eɪ/ | "ay" som i dag | abe, bage, kom | Stumt "e" gør "a" langt. |
| e-e | /iː/ | "ee" som i se | Eve, Pete, tema | Sjælden; ofte i græsk-afledte ord. |
| i-e | /aɪ/ | "øje" som i himmel | Cykel, terning, gemme sig | Stumt "e" gør "i" langt. |
| o-e | /oʊ/ | "Åh" som i "gå | knogle, kvæle, hjem | Stumt "e" gør "o" langt. |
| u-e | /juː/ eller /uː/ | "yoo" eller "oo" | sød (yoo), hertug (yoo), muldyr (yoo), rør (oo) | Kan lyde som "yoo" eller "oo". |
| y-e | /aɪ/ | "øje" som i himmel | byte, hype, type | Funktioner som "i-e"; almindelige i tekniske termer. |
Stumme bogstavdigrafer
I digraflisterne ovenfor så du mange digrafer, hvor det ene bogstav var stumt. Det var digrafer med stumme bogstaver.
Stumme bogstavdigrafer parrer et bogstav, der udtales, med et andet, der forbliver stumt.
Det stumme bogstavs tilstedeværelse påvirker ikke udtalen, men det kan stadig påvirke den måde, ordet forstås på, især i skriftlig form.
Disse stumme bogstaver afspejler ofte sprogets historie, og i så fald viser de, hvor en lyd plejede at blive udtalt, men ikke længere bliver det.
I ordet knæ danner kombinationen "kn" f.eks. en digraf, hvor k'et er stumt. Resultatet er, at "kn" blot udtales som /n/. På samme måde udtales "wr"-digrafen i write som /r/, hvor w'et er stumt.
Det er også værd at bemærke, at nogle af disse digrafer ikke altid opfører sig konsekvent. "Gn"-digrafen har f.eks. et stumt g i ord som sign eller align.
Men i ord som signal eller ignite er "gn" ikke længere en digraf, fordi g'et og n'et er delt på tværs af stavelser.
Her er en kort liste over digrafer, der viser nogle af de mest almindelige stumme bogstavdigrafer sammen med noter om, hvad der er stumt, og hvordan man identificerer dem ved hjælp af lyd:
| Stumme bogstavdigrafer | Hvad der er lydløst | Tip om lyd | Eksempler |
| kn | k | Lyder som /n/ | knæ, banke, vide |
| wr | w | Lyder som /r/ | Skriv, håndled, forkert. Nøgle |
| gn | g (i de fleste tilfælde) | Lyder som /n/, medmindre stavelserne er delt | gnom, tegn, justere |
| mb | b | Lyder som /m/ i slutningen af et ord | kam, lem, følelsesløs |
| ck | Intet tydeligt stumt bogstav, men danner en /k/ lyd | Behandles som en digraf for /k/ | spark, sok, held og lykke |
Til studerende eller skribenter, der ønsker ekstra støtte til at nedbryde disse mønstre eller bare har brug for en hurtig forklaring, Spørg AI by Undetectable AI er det bedste værktøj til at få styr på tingene.
Og til de daglige stave- og skriveopgaver er Grammatikkontrol kan fange problemer, før de bliver til problemer.
Digrafer i tidlig læsefærdighed
Nu er det værd at se på, hvordan digrafer håndteres i tidlig læsefærdighed, hvis du læser dette som lærer eller forælder, der underviser dine børn hjemme.
Før børn lærer nogen form for digrafi, skal de først have en solid forståelse af de enkelte bogstavlyde.
Det betyder, at de skal kunne genkende bogstaver ved synet og producere de tilsvarende lyde flydende.
Derudover skal de være i stand til at bøje og segmentere enkle ord på én stavelse, typisk efter et konsonant-vokal-konsonant-mønster (CVC).
Færdigheder som disse lægger grunden til at forstå mere komplekse lydkombinationer som digrafer.
Den alder, hvor digrafer introduceres, kan variere fra land til land, men i de fleste tilfælde starter det tidligt.
I England bliver børn f.eks. normalt introduceret til digrafer i det skoleår, hvor de fylder fem år, hvilket er, når de begynder i reception.
I USA er tidslinjen nogenlunde den samme.
Børn begynder i børnehave i nogenlunde samme alder, og tidlige digrafer introduceres ofte i løbet af det første skoleår.
Nogle af de tidligste digrafer, der introduceres i klasseværelserne, er dobbeltkonsonanter som "ff", "ll" og "ss".
De dukker ofte op i løbet af det første skoleår i de engelske skoler og hjælper børnene med at vænne sig til tanken om, at to bogstaver kan arbejde sammen om at lave en enkelt lyd.
Efterhånden som semestret skrider frem, tilføjes andre almindelige konsonantdigrafer som "ch", "sh" og "th" til undervisningen.
Vokaldigrafer har en tendens til at komme senere i forløbet eller i det følgende år, efterhånden som børnene får mere selvtillid med læsningen.
I slutningen af deres modtagelsesår vil mange børn i Storbritannien have mødt mere end et dusin vokaldigrafer.
Når de går over i 1. klasse, typisk omkring seksårsalderen, bliver de præsenteret for endnu flere vokal- og konsonantdigrafer.
Hvad angår delte digrafer, kan det være sværere for børn at genkende dem som en enkelt lydenhed, da bogstaverne er delt op i ordet.
Derfor introduceres delte digrafer normalt først, når et barn har vist, at det med sikkerhed kan læse og stave ord, der indeholder almindelige digrafer.
Til forældre, lærere eller elever, der har brug for ekstra støtte i denne fase af indlæringen, AI-chat af Undetectable AI kan være et nyttigt værktøj.
Det kan generere ordlister baseret på specifikke digrafer, skabe printbare aktiviteter eller hjælpe med spørgsmål om læseforståelse.
Her er en detaljeret guide til undervisning i digrafer.
Liste over digrafiske ord efter klassetrin
Børnehave/modtagelse (4-5 år)
| Digraf-type | Digrafer introduceret (eksempel) | Eksempel på ord | Noter |
| Digrafer for konsonanter | ff, ll, ss, zz osv. | puf, klokke, rod, summen | Introduceres ofte tidligt på året. |
| Digrafer for konsonanter | ch, sh, th, wh osv. | chip, shop, dette, hvornår | Almindeligvis undervist midt i eller sidst i semesteret. |
| Vokal-digrafer | ai, ee, oa osv. | Regn, fødder, båd | Introduceret mod slutningen af året. |
| Vokal-digrafer | oo (lang og kort) osv. | måne, bog | Det er vigtigt at kunne genkende lydvariationer. |
1. klasse / 1. år (5-6 år)
| Digraf-type | Digrafer introduceret (eksempel) | Eksempel på ord | Noter |
| Digrafer for konsonanter | kn, wr, gn, ph, mb osv. | knæ, skrive, nisse, telefon, kam | Bygger videre på tidligere viden om stumme bogstaver. |
| Vokal-digrafer | ea, ie, ue, oo, ow osv. | blad, tærte, blå, ske, sne | Digrafer optræder med forskellige vokallyde. |
| Vokal-digrafer | ar, or, ir, ur, er osv. | bil, majs, fugl, pels, hende | Dækker r-kontrollerede vokaler. |
| Delte digrafer | a-e, i-e, o-e, u-e, e-e osv. | kage, cykel, reb, terning, disse | Introduceres normalt efter fast digrafgreb. |
2. klasse / 2. år (6-7 år)
| Digraf-type | Digrafer gennemgået og udvidet | Eksempel på ord | Noter |
| Digrafer for konsonanter | Udvid brugen af flerstavelsesord | grafisk, hvisken, skorsten | Forstærker tidligere indlæring af mere komplekse ord. |
| Vokal-digrafer | ow, ou, oy, oi osv. | ko, ud, legetøj, mønt | Fokus på diftonger og alternative stavemåder. |
| Delte digrafer | Gennemgå og anvende i nye sammenhænge | fløjte, tema, skinne | Introduceres først efter beherskelse af regulære digrafer. |
Vil du se vores AI Detector og Humanizer i aktion? Tjek dem ud i widgetten nedenfor!
Afsluttende tanker
Digrafer er et simpelt koncept, men på grund af de mange typer og variationer tager det tid at lære dem fuldt ud.
Men når du først forstår, hvordan de fungerer, vil du få øje på dem i næsten hvert eneste ord, du læser.
Og hvis du har brug for hjælp til at opbygge brugerdefinerede ordlister, aktiviteter, der kan udskrives, eller til at planlægge en læselektion omkring digrafer, står Undetectable AI's fulde pakke af AI-værktøjer til din rådighed.