Hvad er pleonasme? Definition og løsninger

I vejledninger om skrivning står der ofte, at dit arbejde skal være rent, stramt og effektivt, hvor hvert ord skal fortjene sin plads.

Hvis du spørger en professionel forfatter, har den gyldne regel altid været at skrive uden fyld.

Men nogle gange bryder de mest mindeværdige tekster bevidst reglerne.

Der er øjeblikke, hvor man er nødt til at sige “gratis gave”, selvom gaver er gratis. Eller sige “små detaljer”, fordi det giver rytme og mere vægt.

Det er ikke fluff, det er den vidunderlige verden af pleonasmer. Det er en teknik, der involverer at gentage eller tilføje ord med vilje for at give ekstra slagkraft.

Du har sandsynligvis brugt pleonasmer hele dit liv uden at vide det. Se, hvad vi gjorde der?

Hele dit liv. Hele dit liv. Det samme, sagt to gange, og alligevel kan det føles rigtigt i sammenhængen.

I denne artikel ser vi på, hvad pleonasmer er, hvornår man skal bruge dem, og hvordan man undgår, at ens tekster lyder som en overflødig rod af unødvendige gentagelser (ja, det var også med vilje).

---

Det vigtigste at tage med

• Pleonasmer bruger ekstra ord for at skabe fremhævelse, rytme eller følelsesmæssig effekt i din tekst.

• I modsætning til utilsigtet redundans er pleonasme et bevidst retorisk virkemiddel, der tjener et formål.

• Almindelige eksempler er “brændende ild”, “fortidens historie” og “nærhed”.”

• Effektiv pleonasme styrker betydningen, mens ineffektiv pleonasme blot gør din tekst uoverskuelig.

• Konteksten afgør, om din pleonasme er en genial fremhævelse eller sløset skrivning.

---

Hvad er pleonasme?

Pleonasme lyder måske som en sygdom, man kan få i et offentligt svømmebassin, men det er faktisk en Retorisk virkemiddel der har eksisteret siden det antikke Grækenland.

Forfattere bruger det. Talere elsker det. Din bedstemor bruger sikkert pleonasmer i hverdagslige samtaler uden at tænke over det.

Pleonasme Definition

Pleonasme er en teknik, hvor man bruger flere ord end nødvendigt for at udtrykke en idé.

De ekstra ord er ikke bare der for at fylde plads, men fungerer som ekstra vægt, skaber rytme eller gør sætningen mere mindeværdig.

Selve ordet stammer fra det græske “pleonasmos, hvilket betyder overskud eller overflod. Det er når man siger ”Jeg så det med mine egne øjne“ i stedet for bare ”Jeg så det“.”

Teknisk set sker alt, hvad du ser, med dine egne øjne. Men ved at tilføje disse ekstra ord får man fornemmelsen af, at du faktisk har været vidne til noget utroligt.

Pleonasmer fungerer i dette mærkelige rum mellem fejl og kunstnerisk udtryk. Grammatikcheckere hader dem, og skrivelærere advarer imod dem, men den mest fængslende prosa omfavner dem ofte.

Klassiske eksempler på pleonasmer

Lad os se på nogle pleonasmer, du måske har brugt eller hørt før:

• “Gratis gave” – Alle gaver er per definition gratis, men denne sætning understreger, at tilbuddet er uden forpligtelser.
• “Ekstra bonus” – En bonus er i forvejen noget ekstra, men når man siger “ekstra bonus”, føles det endnu mere specielt. Det er prikken over i'et.
• “Slutresultat” – Resultater kommer til sidst. Det er det, der gør dem til resultater. Men “slutresultat” har en endelighed, som “resultat” alene ikke helt fanger.
• “Tidligere historie” – Historie handler altid om fortiden, men “fortidens historie” lyder mere seriøst, mere officielt, som noget man ville høre i en dokumentarfilm.
• “Forudgående planlægning” – Al planlægning foregår på forhånd. Men “forudgående planlægning” antyder, at du virkelig har styr på tingene og ikke bare improviserer i sidste øjeblik.
• “Tæt nærhed” – Nærhed betyder allerede nærhed, men “tæt nærhed” føles på en eller anden måde tættere, som om tingene næsten rører hinanden.

Kan du se mønsteret? Disse sætninger føles rigtige, selvom de teknisk set er forkerte. Det er magien ved pleonasmer.

Det virker på et følelsesmæssigt plan snarere end på et rent logisk plan.

Pleonasms historiske baggrund

Antikke retorikere elskede det her. De havde navne på alting, og pleonasmer blev betragtet som et legitimt overtalelsesmiddel.

Cicero brugte det. Det samme gjorde Quintilian. Hvis man ønskede at bevæge et publikum i det gamle Rom, var man nødt til at vide, hvordan man anvendte strategisk redundans.

Shakespeare var en mester i pleonasmer. “Med mine egne øjne” forekommer gennemgående i hans skuespil.

Han gav os “the most unkindest cut of all” i Julius Caesar, en dobbelt superlativ, der grammatisk set er forfærdelig, men dramatisk set perfekt. Ingen husker “the unkindest cut”.” 

De husker “det mest ubarmhjertige snit”.”

King James-bibelen er fyldt med pleonasmer. “Bed, og det skal gives jer.” “I har modtaget gratis, giv derfor også gratis.”

Disse sætninger bliver hængende i hukommelsen, netop fordi de bruger flere ord end strengt nødvendigt. Gentagelsen skaber en rytme og en vægt, som enklere konstruktioner ikke kan matche.

Moderne reklamer har genopdaget pleonasmer. “Ny innovation.” “Helt færdig.” “Helt perfekt.” Disse udtryk burde ikke virke, men det gør de.

De får produkterne til at lyde mere innovative, mere færdige og mere perfekte, end de grundlæggende ord alene kunne gøre.

Pleonasmer har overlevet gennem historien, fordi de virker. Hvis det bare var sløset skrivning, ville det være forsvundet for århundreder siden. I stedet ser det ud til, at hver generation af forfattere genopdager dens styrke.

Hvorfor forfattere bruger pleonasmer

Så hvorfor tilføjer forfattere bevidst unødvendige ord? Hvad er pointen med at være bevidst overflødig?

• For at understrege. Når du vil have læserne til virkelig at forstå noget, gentagelse hjælper. “Jeg er fuldstændig og totalt udmattet” lægger ekstra vægt i forhold til “Jeg er udmattet”. De ekstra ord hober sig op og gør udmattelsen mere reel, mere total og mere umulig at ignorere.
• Rytme er vigtig i prosa. Nogle gange har en sætning brug for disse ekstra stavelser for at flyde ordentligt. “Gentag igen” har en bedre rytme end blot “gentag” i visse sammenhænge. Dit øre fortæller dig, når rytmen er rigtig, selvom din hjerne ved, at ordene er overflødige.
• Den følelsesmæssige påvirkning forstærkes. Pleonasmer skaber intensitet. “Brændende varm” er varmere end “varm”. “Iskold” er koldere end “kold”. Selve redundansen bliver en form for fremhævelse, der får læserne til at føle temperaturen.
• Kulturelle forventninger spiller en rolle. Nogle pleonasmer er så almindelige, at det lyder mærkeligt at fjerne dem. Hvis nogen tilbyder dig en “gratis gave”, vil du lyde mere pedantisk end klog, hvis du siger “det er overflødigt, alle gaver er gratis”.
• Karakterens stemme udvikles. En karakter, der siger “Jeg så det med mine egne øjne”, lyder anderledes end en, der siger “Jeg så det”. Pleonasmer kan være et karakteriseringsværktøj, der viser, hvordan en person tænker og taler.
• Komedie er ofte baseret på pleonasmer. At tilføje unødvendige modifikatorer skaber humor. “Irregardless” er ikke et ord, men karakterer, der bruger det, fortæller os noget om sig selv. “Et lillebitte problem” er sjovere end “et lille problem” netop på grund af overflødigheden.

Nøglen er intentionen. Gode forfattere vælger bevidst pleonasmer og ved præcis, hvad de ekstra ord opnår.

Dårlige forfattere smider bare ord ud øge deres ordantal på siden uden at tænke over, om hver enkelt fortjener sin plads.

Pleonasme kontra redundans

Men er pleonasmer ikke bare overflødige? Ja og nej.

Redundans er den bredere kategori. Det er hver gang, du gentager information unødigt. Pleonasme er en specifik type redundans, der tjener et retorisk formål.

Alle pleonasmer er overflødige, men ikke al overflødighed er pleonasmer.

• Overflødighed uden formål er bare rod. “Årsagen er, fordi” bør være “årsagen er” eller “fordi”, men ikke begge dele. “På dette tidspunkt” bør være “nu”. Dette er verbale tics, ikke retoriske virkemidler. De gør teksten dårligere, ikke bedre.
• Pleonasmer med et formål styrker betydningen. “Jeg så det med mine egne øjne” understreger det personlige vidnesbyrd på en måde, som “jeg så det” ikke gør. Overflødigheden virker.

Her er en test: Kan du fjerne de ekstra ord uden at miste noget vigtigt? Hvis ja, er det sandsynligvis bare overflødigt. Hvis nej, har du muligvis at gøre med effektiv pleonasme.

Lad os se på et eksempel ved hjælp af Undetectable AI's Paragraph Rewriter. Lad os sige, at du har skrevet dette alt for overflødige afsnit:

“Personligt mener jeg, at fremtiden ser lys og lovende ud. Vi er nødt til at planlægge i god tid, så vi kan forberede os på det, der venter os i den kommende tid.”

Det er en masse overflødige ord uden noget formål. Hvis du kører det gennem en paragrafomskriver, får du måske følgende resultat:

“Fremtiden ser meget lovende ud, og jeg er optimistisk med hensyn til det, der venter os. For at sikre, at vi er godt forberedte, er det vigtigt at planlægge og forudse de udfordringer og muligheder, der ligger foran os. På den måde kan vi proaktivt tackle eventuelle problemer og udnytte de muligheder, der opstår, bedst muligt. Med omhyggelig planlægning og en fremadrettet tilgang kan vi skabe en lysere fremtid for os selv og kommende generationer.”

Kan du se forskellen? Omskriveren fjerner unødvendige gentagelser (“personlig mening” er altid personlig, “fremtid” er altid forude, “planlægge forud” behøver ikke “på forhånd”), mens potentielt effektive pleonasmer bevares, hvor de tjener et formål. “Planlægge forud” kunne blive stående, fordi udtrykket er blevet idiomatisk; det betyder noget lidt andet end blot “planlægge”.”

Målet er ikke at fjerne al redundans, men kun at fjerne redundans, der ikke tjener sig selv ind, og samtidig forbedre læsbarheden.

Almindelige fejl ved brug af pleonasmer

Selv bevidst pleonasme kan gå galt. Her er de største fejl, som forfattere begår:

• Overforbrug gør alt til støj. Hvis hver anden sætning indeholder pleonasmer, bliver intet fremhævet. Teknikken mister sin kraft. Brug pleonasmer som krydderi, hvor lidt fremhæver smagen, og for meget ødelægger måltidet.
• Brug af pleonasmer i formelle tekster giver ofte bagslag. Akademiske artikler og forretningsrapporter kræver præcision. “Forudgående planlægning” kan måske fungere i markedsføringsmateriale, men “planlægning” fungerer bedre i et projektforslag. Kend din målgruppe og konteksten.
• At stable for mange overflødige sætninger lyder latterligt. “Det endelige slutresultat” er ikke tre gange så eftertrykkeligt som “resultatet”. Vælg én pleonasme pr. idé og fortsæt.
• At ty til klichéagtige pleonasmer er udtryk for dovenskab. “Ekstra bonus” og “gratis gave” er så almindelige, at de har mistet deres effekt. Hvis du vil bruge pleonasmer, så prøv at gøre dem friske. Find nye måder at være redundant på.
• At glemme, at forskellige læsere reagerer forskelligt. Hvad der lyder eftertrykkeligt for én læser, lyder dumt for en anden. Nogle mennesker elsker ordet “irregardless”. Andre krymper sig ved lyden af det. Overvej, hvem du skriver til.
• Blanding af registre skaber forvirring. Hvis du skriver stram, minimalistisk prosa, bryder det den etablerede stil at pludselig indsætte “fuldstændig og totalt ødelagt”.

Den største fejl? Ikke at træffe et bevidst valg. Pleonasmer fungerer, når du er bevidst om, at du bruger dem, og hvorfor. De fungerer ikke, når det bare er verbalt rod, der er sluppet igennem din redigeringsproces.

Sådan bruges pleonasmer effektivt

Så hvordan bruger man pleonasmer som en professionel?

Her er din plan:

1. Start med at kende den regel, du bryder. Du kan ikke bruge pleonasmer effektivt, hvis du ikke forstår, hvorfor de teknisk set er overflødige. Lær først grammatikken, og bryd den derefter.
2. Brug pleonasmer sparsomt for at opnå maksimal effekt. Tænk på det som en specialeffekt. Første gang Darth Vader dukker op i Star Wars, er det dramatisk. Hvis Darth Vader dukker op hvert tredje minut, bliver det kedeligt. Det samme gælder pleonasmer.
3. Tilpas pleonasmer til karakterens stemme. En professor vil sandsynligvis ikke sige “med mine egne øjne”, men en bedstemor vil måske gøre det. Lad dine figurers sprogbrug guide dine valg.
4. Læs dit arbejde højt. Dit øre fanger ting, som dit øje overser. Hvis en pleonasme lyder naturlig, når den udtales, vil den sandsynligvis fungere. Hvis den lyder klodset, skal du fjerne den.
5. Overvej din genre. Komedieskrivning kan håndtere mere pleonasmer end teknisk skrivning. Markedsføringstekster bruger det på en anden måde end litterær fiktion. Tilpas din tilgang ud fra det, du skriver.
6. Rediger med et formål. Når du finder en pleonasme under korrekturlæsningen, så spørg dig selv: Virker det? Tilføjer det vægt, rytme eller karakteristik? Hvis ja, så behold det. Hvis nej, så fjern det.

Værktøjer som ikke-detekterbare AI'er AI Humanizer er særligt nyttige i disse situationer. Lad os sige, at du har skrevet noget, der er teknisk korrekt, men lyder mekanisk:

“Planen kræver forberedelse inden implementering.”

Det er rent og klart, men det mangler personlighed. En humanisator kunne foreslå:

“Planen kræver forberedelse, før vi kan gennemføre den.”

Nu har du “forberedelse på forhånd” (pleonasme) og “faktisk implementere” (endnu en subtil redundans), som får sætningen til at lyde mere som noget, et menneske ville sige i et møde. Redundansen tilføjer en naturlig rytme og vægt.

Det vigtigste er, at din pleonasme lyder bevidst og ikke tilfældig. Læseren skal mærke fremhævelsen og ikke lægge mærke til teknikken.

Kom i gang med vores AI Detector og Humanizer i widgetten nedenfor!

Sig det to gange, men men det én gang

Pleonasme er en af de skriveteknikker, der får grammatiske purister til at miste besindelsen, men som vækker en følelse hos læserne.

Det er kompromiset. Man ofrer teknisk korrekthed til fordel for følelsesmæssig virkning, rytme eller fremhævelse.

Bør du bruge det? Det afhænger af, hvad du skriver, og hvem du skriver til. Forretningsmails? Hold det nok på et minimum. Komediesketcher? Brug det flittigt. Litterær fiktion?

Brug det med omtanke til karakterstemmer og vigtige øjeblikke. Marketingtekster? Det er nærmest et must.

Det vigtigste er bevidsthed. Vær opmærksom på, hvornår du gentager dig selv. Vær opmærksom på, hvorfor de ekstra ord er der.

Træf bevidste valg om hver eneste pleonasme, der kommer med i dit endelige udkast, og sørg for, at hvert eneste overflødige ord er der med vilje, udfører en reel funktion og fortjener sin plads på siden.

Det er hemmeligheden bag god pleonasme. Det handler ikke om at tilføje unødvendige ord. Det handler om at tilføje nødvendig redundans.

Og når du først har forstået forskellen, vil din skrivestil blive fuldstændig og totalt forandret.

Sørg for, at din skrivestil forbliver naturlig og menneskelig med Uopdagelig AI.